Mikkelborg Alle 2, 2970 Hørsholm

Lys og indbydende bolig i det attraktive Mikkelborg

Om ejendommen:
Spændende dobbelthus opført i gedigne materialer. Boligen er løbende vedligeholdt og har gennemgået en lang række forbedringer. Fremtræder i særdeles flot og helt indflytningsklar stand. Veludstyret med hårde hvidevarer og masser af skabsplads. Senest i 2012 har man fået hvidmalet filt på vægge i stueplan og fået opsat gipslofter samt monteret 2 Velux ovenlys. Køkken og det store stueareal fremtræder dermed helt anderledes moderne, lyst og venligt. Huset ligger for enden af stikvejen og helt rigtigt i forhold til sol og lys. En nem helt lukket og velanlagt have med flot beplantning. Indkørsel og terrasser med originale engelske tegl klinker.

Om området:
Bebyggelsen ligger naturskønt i Mikkelborg kun få minutters gang fra Mikkelborg Strandpark med badebro ved Øresund. I denne del af Hørsholm Kommune er der lys og luft og virkelig gode muligheder for at dyrke det aktive udeliv. Området er børnevenligt med grønne fælles arealer og små stikveje hvor børn kan lege trygt og godt. Man ligger samtidig tæt på Kokkedal Station, og der er stisystemer til skole, gymnasium, idrætsparken med sport og svømmehal, golfbane samt det skønne skovområde ved Kokkedal Slot.

Om indretningen:
Som det fremgår af plantegning og billeder er det en bolig med et stort sammenhængende stueareal der kan indrettes og anvendes efter behov. Vinkelstuen som er i åben forbindelse til køkken er nu indrettet med spisebord og i vinklen har man hyggehjørne med kontor og sofa til arbejde, læsning og leg. I sidebygningen hvor der er ovenlys og terrassedøre har man opholds-/fjernsynsstue. 1. salen har badeværelse med bruseniche og 3 dejlige lyse værelser alle med 3-BO skabe. Husene er opført med et stort uudnyttet loftsrum der kan anvendes til praktisk opbevaring, eller hvis behovet opstår indrettes til ekstra ca. 20 brugbare m2.

Indretningen og lysindfaldet fra terrassedørene giver denne bolig en helt speciel hyggelig og venlig atmosfære.

Se mere på grundejerforeningens hjemmeside www.mikkelborg-alle.dk - eller ring til ejendomsmægler for yderligere oplysninger og fremvisning.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.