Fasanvænget 407, Ullerød, 2980 Kokkedal

Moderniseret enderækkehus i Fasanvænget

Moderniseret enderækkehus i Fasanvænget.

Om ejendommen:
Flot og velindrettet 1-plans gårdhavehus i attraktiv bebyggelse nær Øresund. Huset er et enderækkehus med en rigtig god solrig have med stor træterrasse. 12 m2 carport og 5 m2 udhus. Der er løbende lavet en række forbedringer og moderniseringer i huset, bl.a. omfattende reparation af murkroner/murværk, hulmursisolering, udskiftning af tagbelægning, vinduer, døre samt køkken. Huset fremtræder nymalet og med nyafslebne gulve der er behandlet med 3 gange mat lak.

Om området:
Gå-/cykelafstand til de skønne områder såsom Kokkedal Slot og Kokkedal Golfbane, det offenlige grønne område i Mikkelborg med det kendte Ishus og ikke mindst det hyggelige havneliv man finder såvel i Rungsted Havn som Nivå Havn der også byder på en helt fantastisk og børnevenlig strand.
Bebyggelsens nære beliggenhed til offentlig transport sikrer en nem og hurtig forbindelse til bl.a. København på kun ca. 30 minutter.

Om indretningen:
Super veludnyttet bolig på 138 m2 der indeholder stor rummelig entre med garderobeplads, kontor, gæstetoilet, stort lyst badeværelse med karbad, soveværelse samt 2 børneværelser, bryggers/sekundær indgang, flot moderne køkken i halvåben forbindelse til en stor opholdsstue med brændeovnspejs. Fra opholdsstuen og soveværelse udgang til træterrasse og en helt lukket have.

Fasanvænget er et område som tiltaler såvel de yngre børnefamilier som de lidt ældre der ønsker sig en seniorvenlig bolig i eet plan og med minimal vedligeholdelse. De små "gårde" giver en fornemmelse af nærhed, sammenhold og tryghed. Grundejerforeningen råder over gode fælles arealer, legepladser, tennisbaner, fodboldbane, basketbane, pentanquebane og et fælleshus. Se mere på www.gf-fasanvaenget.dk.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.